Målet med projektet er at skabe og dokumentere effekten af et produkt henvendt til forbrugermarkedet, således private borgere og pårørende kan komme i direkte fjernkontakt og kommunikere på trods af fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser og uden om eventuelle fagpersoner eller kommunale aftaler. Målgruppen er borgere med svære kommunikative, kognitive og fysiske vanskeligheder på grund af sygdom (demens, senhjerneskade, progredierende neurologiske lidelser, alderdom m.fl.) og deres pårørende. Produktet skal gøre det muligt for målgruppen, at bevare deres relationer til deres familie og sociale netværk, selvom de for eksempel ikke selv aktivt kan ringe op til dem, eller kan tage telefonen.

 

De pårørende og det sociale netværk til målgruppen, vil gerne bevare kontakten og de nære relationer. Fagpersonalet på CKV oplever, at der er gentagne tilfælde, hvor en borgers pårørende bor længere væk, og ikke fysisk kan besøge dem så ofte. Det betyder i praksis, at det ofte er det sundhedsfaglige personale som må agere kontaktperson for borgere, når pårørende, venner og bekendte vil i kontakt med den sygdomsramte. Det sundhedsfaglige personale bruger en del ressourcer på, at betjene telefonen for borgere, så de kan kommunikere med pårørende og venner samt agere kontaktperson i forhold til borgerens kalender og aftaler. I kraft af projektet og løsningens egenskaber, vil produktet gå ind og prøve at løse ovennævnte problemstillinger, og dermed frigive ressourcer til det sundhedsfaglige personale. Det er projektets ambition, at fastholde/muliggøre kommunikationen mellem borgeren og dennes relationer, både med familien men også andre sociale relationer, frivillige og private handicaphjælpere.

 

Hvorfor er produktet relevant for sundheds- og velfærdsområdet?

Grundet den hastigt voksende “ældrebyrde” og økonomiske udofrdringerer der er en strømning på sundhedsområdet i øjeblikket, hvor borgeren og de pårørende i højere grad skal tage ansvar for egen sundhed og dagligdag. Gerne støttet af frivillige initiativer. Udfordringen er samtidigt, at mange pårørende bor geografisk længere væk fra deres familie end tidligere. Det betyder, at man som pårørende ikke så ofte kommer på besøg, eller deltager i familiens daglige udfordringer eller i en sygdoms /rehabiliteringsproces. Det betyder ikke, at de pårørende ikke bekymrer sig om deres forældre eller familie, og ikke gerne vil i kontakt med dem. Men det kan være svært at deltage og engagere sig i de pårørendes liv hver dag over store distancer.

I dag foregår en stor del af vores kommunikation online og visuelt, hvilket vi også kan se gør sig gældende inden for sundheds- og velfærdsområdet. Denne løsning i sig selv kan være givtig, hvis den skaber værdi for alle parter, men i tilfælde hvor man har en funktionsnedsættelse, kan selv ret intuitive og tilgængelig programmer som Facetime og Skype være umulige at bruge. Samtidig er vores sundheds- og velfærdsområde med tiden blevet mere komplekst. Det er opdelt i sektorer og specialer, og der er stadig flere fagfolk og instanser involveret i en borgers sygdoms- eller rehabiliteringsindsats. Samtidig er GDPR blevet en stor del af hverdagen i den offentlige sektor, og frygten for at gøre noget forkert kan enten gøre at 1. flere fagfolk ikke tør bruge alternative kommunikationsformer i forbindelse med at en borger har brug for involvering af en pårørende, eller 2. at det er op til den kommune / den region borgeren bor i, hvilket system der er købt ind og som kan bruges som kommunikationsplatform (her er det kun kommunikation mellem den offentlige part og borgeren – familie, venner, frivillige m.fl. må ikke involveres).

Dette produkt vil gøre op med de problematikker der ligger indenfor online kommunikation, herunder sikkerhed, tilgængelighed og tryghed, ved at lave et produkt der er henvendt mod den enkelte borger, og som fungerer “uden om” velfærds- og sundhedssystemet. Produktet støtter stadig op om tryghed og sikkerhed gennem et lukket kommunikationssystem, der kun er tilgængeligt for udvalgte personer – valgt af borgeren selv og som er tilpasset borgere med funktionsnedsættelser.

På denne måde tager borgere og pårørende selv ansvar for kommunikationen, og skal ikke have hjælp af offentligt ansat pleje-/ omsorgspersonale. Dette kan have en potentiel tidsbesparende effekt for samfundet, samtidig med at borgernes empowerment øges.

 

Hvilke udfordringer på området vil produktet være med til at løse?

Danmarks statistik lavede for DR Nyhederne i 2015 en undersøgelse over hvor mange ældre over 65 år, som har deres børn boende i nærheden. Undersøgelsen viste, at mere end 50.000 ældre har børn, der bor langt væk. Dette er et stort problem, når den ældre får brug for omsorg og hjælp fra børnene. Børnene kan ikke bare lige stikke indenom og hjælpe. Problemet bliver endnu større, når den ældre på grund af sygdom eller alderdom ikke kan tage telefonen. Dermed er parterne afskåret fra at kunne bevare den online kommunikation, som er så vigtig for bevarelse af relationen. Forældrene føler sig ensomme og alene og børnene føler sig magtesløse.

Ensomhed er et stort problem blandt mennesker i dag. Over 50.000 danskere føler sig ensomme og særligt for de ældre (over 65 år), kan det være så stort et problem, at det ikke blot påvirker livskvaliteten, men også det fysiske og psykiske helbred. Flere forskningsprojekter har vist, at når et menneske bliver ensomt har det store omkostninger for pårørende og for samfundet. Nyere forskning peger på, at lang tids ensomhed øger forekomsten af Alzheimers og kan medføre hjertekarsygdomme og depression. Samtidig stiger risikoen for sygdom og for tidlig død med 50 procent, hvis vi ikke har samvær med andre mennesker. Ensomme mennesker er langt oftere i kontakt med læge, hjemmepleje og myndigheder. Ligesom ensomhed også er årsag til flere indlæggelser på hospital og i psykiatrien. (kilde Ældresagen). Derfor er der et stort behov for at modarbejde ensomhed både på menneskeligt og på samfundsøkonomisk niveau.

 

Projekts produkt kan være med til at fastholde relationen mellem borger og pårørende og andet socialt netværk.  For mennesker med demens, senhjerneskade m.m. er det ofte et problem at tage initiativ til en handling, men det er ikke et problem at deltage i en aktivitet/handling, som andre sætter i gang.  Derfor kan de godt deltage i en samtale, som andre sætter i gang, men de kan måske ikke selv tage initiativ til f.eks. at foretage et opkald eller at tage telefonen når den ringer.

Det er af afgørende betydning for en person, at kunne fastholde kontakten til hans/hendes private sociale netværk, men mange borgere er i dag primært kun i kontakt med fagpersoner, når de ikke længere er istand til at tage kontakt og vedligeholde private netværk.  Fagpersoner holder ferie, fridage, og udskiftes hyppigt og er derfor ikke en fast relation i dagligdagen. Relationen bliver sporadisk og kun relateret til de opgaver, der skal løses i forhold til borgerens basale behov og funktionsnedsættelse.

Case eksempler:

1. Karen har en dement mor, som bor i Sønderborg, mens hun selv bor i København. Moren er ældre, kognitivt svag og sidder i kørestol. Moren vil blive boende i eget hjem.  Karen er bekymret for sin mor på daglig basis, da hun ikke længere kan ringe og kommunikere med hende. Karens mor får besøg af en SOSU assistent 7  gange om dagen. Karens mor bryder sig ikke om, at Karen taler med hjemmeplejen bag hendes ryg, hun har altid været en selvstændig dame, som har klaret sig selv. Hvis Karens mor havde App`en installeret på en iPad, kunne Karen ringe til hjemmeplejen, mens de var hos moderen. Karens mor ville kunne deltage i samtalen på lige fod med Karen og SOSU hjælperen.
2. Grethe har haft en blodprop i hjernen og kan ikke tale, hun sidder i kørestol, fordi hun er halvsidig lammet. Grethe vil gerne deltage, når der sker noget på plejehjemmet, men ofte siger hun nej, når nogen spørger hende, fordi hun ikke føler sig forberedt. Grethe bor på et plejehjem i Svendborg. Hendes eneste pårørende er Jens, som bor på 30 km væk. Jens har familie og arbejde. Han har tid til at besøge søsteren et par gange om ugen. Det er Jens, der ordner alle Grethes pengesager, giver plejehjemmet besked om hvornår hendes venner kommer på besøg og hvornår Grethe skal til læge m.m. Broren ønsker en mulighed for, at han via online kommunikation kan kommunikere med søsteren samt sætte hendes aftaler online ind i en kalender, så Grethe kan være forberedt på, hvad der skal ske. I dag ringer Jens til personalet på plejehjemmet, beder dem om at gå ned til Grethe og skrive en aftale ind på hendes fysiske kalender.

Sociale medier som Facebook, Messenger m.m er mange mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, som Karen og Grethe afskåret fra at kunne deltage i.  De kan ikke følge med i de opdateringer som familiens medlemmer laver. Via produktet kan familiemedlemmer, venner og bekendte sende billeder og video personligt. Dermed har begge parter noget at snakke om, når de kommunikere online.

 

Relationer skal vedligeholdes og holdes i gang ellers mistes kontakten.

Via applikationen, som projektet vil brugerafprøve har en borger mulighed for at kunne fortsætte kommunikationen og relationen og deltage i familiens og netværkets nyheder, selvom borgeren ikke selv kan anvende de sociale medier, foretage opkald eller tage telefonen.

Projektet er støttet af Den Europæiske Regionalfond